Sæt kryds i kalenderen 11. august, hvor Esbjerg Vikings hjemme på Granly Speedway Arena tager imod Slangerup.

Det kan godt være, at børnene ikke er helt tilfreds med, at sommerferien er slut midt i august, men til gengæld får de en speedwayfest at glæde sig til, da gårsdagens udsatte opgør mod Slangerup er udsat til den 11. august.

– Vi kunne se på interessen for matchen, at der var rigtigt mange, der så frem til at komme til ræs igen, og vi satser på, at der kommer minimum lige så mange, når vi den 11. august åbner dørene for publikum på Granly Speedway Arena. Det bliver forhåbentligt en folkefest, og vi glæder os stadig til, at vi kan byde fans og samarbejdspartnere velkommen tilbage. Det har vi set frem til længe, og nu fik vi sammen med Slangerup puslespillet med datoer til at gå op, så vi kan få en fed match. Så venter vi lidt længere, og det må bare betyde, at det bliver ekstra godt, siger direktør for Esbjerg Vikings, Lars Guldager Dyhr.