Unge Emil Breum har netop skrevet kontrakt med det polske Ekstraliga-hold, Grudziaz, og dermed er der tre unge vikinger, der har fundet vej til den stærke liga.

Jonas Jeppesen og Matias Nielsen var allerede på plads i den polske Ekstraliga, og nu har Emil Breum også indgået en aftale med Grudziaz for resten af sæsonen. Det viser holdleder Tom Paarup Madsen, at der bliver holdt øje med præstationerne fra de unge vikinger.

– Det er dejligt at se vores unge kørere vokse, så de også kan være med på højt niveau i udlandet, og det glæder mig meget, at vores satsning på unge danske kørere bærer frugt. Det handler også om at bygge for fremtiden, men det er da en cadeau, når vi kan se, at de også er interessante for andre klubber. Udover de tre, hvor Matias Nielsen desværre lige er blevet skadet, så skal vi heller ikke glemme Esben Hjerrild, der har fået debut for Opole i 2. Liga. Vi vil gerne styrke og uddanne vores talenter, så de hele tiden kan tage det næste skridt, og selvom det er svært, så skal Emil Breum nok få nogle gode erfaringer med hjem fra den her aftale, fastslår Tom Paarup Madsen.