Esbjerg Motorsport efterlod ikke tvivl om resultatet i årets første opgave i 1. Division hjemme på Granly Speedway. Hele holdet leverede i en stærk indsats.

Det var svært for holdleder Mads Kølbæk at være utilfreds med ret meget, da årets første opgave på hjemmebane var overstået for Esbjerg Motorsport i 1. Division. Hele 45 point blev det til, mens Slangerup blev noteret for 29, Holsted for 19 og Munkebo for 15. Undervejs blev det til ni heatsejre i træk, og det gjorde naturligvis stor forskel.

– Der var ikke så meget tvivl om udfaldeet i dag, hvor gutterne bare leverede over hele linjen. De to unge gutter, Esben Hjerrild og Emil Breum, steppede bare op, som jeg havde efterspurgt, og Matias Nielsen og Bjarne Pedersen fortsatte deres høje niveau, som de også har vist i ligaen, konstaterede Mads Kølbæk, der var glad for at se, at holdet tog det næste skridt.

– Vi skal både holde nogle folk skarpe og bygge på andre, og det går i den rigtige retning med begge dele. Vores resultater viser, at vores arbejde bærer frugt, og vi ser en udvikling for hver match. Det var en positiv oplevelse for alle i dag, og vi skal bare klø på med vores langsigtede plan.

 

Point for Esbjerg Motorsport:

1. Matias Nielsen      10
2. Bjarne Pedersen   11
3. Emil Breum           11
4. Esben Hjerrild      13

Holdleder: Mads Kølbæk