Den tredobbelte individuelle verdensmester Tai Woffinden får debut for Esbjerg Vikings, når de tager imod de forsvarende mestre fra Holsted Tigers. Dermed er der lagt op til en direkte duel mod Nicki Pedersen, som også har vundet tre verdensmesterskaber.

Der er lagt op til et gigantisk speedwaybrag, når to af Danmarks mest vindende speedwayklubber tørner sammen på Granly Speedway Arena. Det bliver ikke alene et lokalbrag mellem ærkerivalerne Esbjerg Vikings og Holsted Tigers. Det bliver også en direkte duel mellem to af sportens mest spektakulære skikkelser i form af Tai Woffinden og Nicki Pedersen, der begge har intet mindre end tre individuelle VM-titler på samvittigheden.

– Det er da fantastisk, at vi kan byde velkommen til sådan en speedwayoplevelse på Granly Speedway Arena, hvor vi allerede i denne sæson har set store navne som Niels-Kristian Iversen og Matej Zagar. Nu er det de her to karismatiske kørere, som står overfor hinanden, da vi helt klar tror på, at de forsvarende mestre kommer med deres sædvanlige A-kører, Nicki Pedersen, konstaterer holdleder for Esbjerg Vikings, Tom Paarup Madsen, som håber på, at rigtigt mange speedwayfans finder vej til opgøret.

– Vi har en stærk og bred trup, men det er klart, at vi har set frem til at se Tai Woffinden på Granly Speedway Arena, og det kunne godt trække mange folk til. Han er en fed kører, og det er ekstra våben, som vi har givet os selv i år. Han er selvfølgelig en klassekører, og han har i vores samtaler givet udtryk for de ambitioner, som han har med at deltage i SpeedwayLigaen. Vi tror på, at det bliver et fedt opgør, og så har vi altså fire unge danskere med, som har vist spændende takter alle sammen. Det skal vi sætte sammen til en stærk optræden på hjemmebane mod et hold, der har fået en rigtig god start på sæsonen.

 

Esbjerg Vikings – Holsted Tigers onsdag den 4. maj klokken 18.30 på Granly Speedway Arena.

Holdet (redigeret):

  1. Jonas Jeppesen
  2. Tai Woffinden
  3. Matias Nielsen
  4. Emil Breum
  5. Esben Hjerrild

 

Holdleder: Tom Paarup Madsen

 

Køb din billet her:

 

Billetter til SpeedwayLigaen i ESBJERG, den 04.05.2022 18:30 | Billetlugen.dk

 

Foto: Mateusz Wojcik