En dårlig start blev afgørende mod Grindsted, for Esbjerg Vikings kom sig aldrig over hjemmeholdets føring efter to heats. 

Det blev aldrig helt godt mod Grindsted, for hjemmeholdet satte sig mødet med Esbjerg Vikings fra start, og selvom der blev forsøgt lidt af hvert, så fik vikingerne aldrig rigtigt snor i tingene efter de to første heats. Holdleder Tom Paarup Madsen ærgrede sig over, at flere af de rutinerede kræfter ikke ramte niveauet.

– Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at vi ikke leverer mere i den her match, og vi er selvfølgelig heller ikke tilfredse med vores sæsonstart, men det er i sådan en situation, vi skal vise Vikings-ånden, så vi kæmper videre med alt, hvad vi har. Vi kommer lige til at kigge hinanden en ekstra gang i øjnene nu her, og så vi overveje, hvem der skal med, når vi kører Liga Cup i næste uge. Der er vi selvfølgelig underdogs i vores semifinale, men vi har troen på, at tingene falder i hak på et tidspunkt, og vi må bare arbejde stenhårdt videre, fastslår Tom Paarup Madsen efter nederlaget på 48-38.

Grindsted Speedway Klub – Esbjerg Vikings 48-38

Point for Esbjerg Vikings:

Niels-Kristian Iversen 11
Kevin Wölbert              11
Bjarne Pedersen            6+1
Kasper Andersen           1
Matias Nielsen              9+1