Ungt talent fortsætter hos Esbjerg Vikings.
Niklas Holm Jakobsen fik sit gennembrud på Esbjerg Vikings liga-hold i 2024.
Tom Paarup Madsen er glad for at have Niklas med på holdet til den kommende sæson:
“Han har nu kørt en sæson i den bedste danske række, SpeedwayLigaen, hvor han har leveret spændende og overraskende løb på banen, som virkelig har underholdt tilskuerne.
Holm er endnu en ung kører, som vi satser meget på i klubben, og nu gælder det for ham om at følge op på den flotte sæson, som vi er sikre på, han vil kunne gøre i 2025.”
Niklas Holm Jakobsen glæder sig:
“Jeg er super glad og stolt af min sæson i 2024, som gik bedre end forventet, men desværre sluttede jeg sæsonen af med en skade.
2024 var et år hvor jeg udviklede mig helt vildt som kører, jeg fik chancen i superligaen, fik styr på mine starter og med det, fik jeg bygget en masse erfaring på. Nu arbejdes der hårdt bag kulisserne med optimering af grej, sponsorarbejde og en masse træning, for at jeg forhåbentlig kommer endnu stærkere tilbage i 2025.
Sæsonen sluttede lidt for tidligt for mit vedkommende og jeg kan ikke vente til jeg igen kan sidde på cyklen, iført Esbjerg dragten foran vores sponsorer og supportere.”
Vi glæder os til at følge Niklas videre udvikling.