Topholdet fra Slangerup gæster Granly Speedway Arena, men holdleder Tom Paarup Madsen ryster ikke på hånden. Vikingerne går benhårdt efter sejren.

Der er ikke så meget at komme i tvivl om, når Tom Paarup Madsen skal give sin vurdering af, hvad der kan forventes af Esbjerg Vikings hjemme på Granly Speedway Arena. Vikingeborgen skal ganske enkelt gøre ondt på gæsterne hver gang.

– Når vi kører på hjemmebane, så skal vi gøre rent bord. Ligaen er så tæt, og vi kan se, hvor meget hjemmebane betyder, så der skal vi være der. Nu har vi en del hjemmematcher tilbage i grundserien, så jeg forventer, at kommer stærkt her i anden del af turneringen, men det kræver det også for at være med. Hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om som minimum andenpladsen, så kræver det nok også, at vi slår Slangerup både ude og hjemme, konkluderer Tom Paarup Madsen, som glæder sig til at se Luke Becker på Granly Speedway Arena, hvor han kan se, at gæsterne stiller skarpt op.

– De har et godt hold, og deres A-kører Mikkel Michelsen viser god form for tiden, men jeg satser på, at Niels-Kristian Iversen er lige så skarp, som han plejer at være på Granly Speedway Arena. Vi har også en god bund på holdet, og jeg tror at de kan gøre en forskel, ligesom det bliver fedt at se Luke Becker på hjemmebane. Med den vejrudsigt, der er i vente, så tror jeg på, at vi får mange tilskuere, og det kunne blive en flot speedwayaften.

Esbjerg Vikings – Slangerup Speedway på Granly Speedway Arena onsdag den 26. juni klokken 18.30.

Esbjerg Vikings’ trup:

Niels-Kristian Iversen
Bjarne Pedersen
Jonas Jeppesen
Luke Becker
Matias Nielsen
Mark Bayer

Holdleder: Tom Paarup Madsen
Ass. Holdleder: Johannes Kikkenborg