Nyheder

Sommer match på Granly Speedway Arena.

På onsdag d 17/7 tager Esbjerg Vikings mod GSK Liga i en udsat match, normalt er der sommerferie i Juli måned i SpeedwayLigaen, men i år har det yderst regnfulde vejr gjort at flere matcher skal afvikles i løbet af Juli måned. Esbjerg Vikings møder derfor GSK Liga to gange, hvor første match er på onsdag hjemme på Granly Speedway Arena og derefter i slutningen af Juli i Grindsted.

GSK Liga har haft en blandet sæson indtil videre, og har som de fleste andre været ramt af flere aflysninger, og har derfor stadig meget og kører for, så de kommer helt sikkert til at levere hård kamp til Vikingerne.

Dog har Esbjerg Vikings også rigtig meget og kører for, da de ligger nr 4 i SpeedwayLigaen, og derfor vil en sejr være utrolig vigtig for at holde nogenlunde trit med Top-3, og lægge  afsted til ”bund-3”.  Samtidig er det rigtig vigtigt at holde hjemmebanen formen, som sidste da Region Varde blev sendt hjem med et nederlag. Der er ingen tvivl om at det bliver 5 topmotiveret vikinger der kommer for at vinde.
Holdleder Tom Paarup Madsen, har udtaget følgende Vikinger, han er dog selv på ferie, og overlader derfor holdleder tjansen til hans assisten Johannes Kikkenborg.

Niels Kristian Iversen
Matias Nielsen
Luke Becker
Jonas Jeppesen
Niklas Holm Jakobsen

Holdleder Johannes Kikkenborg

GSK Liga kommer med følgende hold.

Przemyslaw Pawlicki
Robert Chmiel
Kenneth Bjerre
Mathias Pollestad
Rune Thorst

Holdleder Nikolaj Busk Jakobsen

Matchen starter kl 18.30, og indgangen åbner kl 17.00.

#vivindersammen