Til denne sæson er klub- og sponsorlokalet i Esbjerg Motorsport blevet døbt Sydjysk Sparekasse loungen – og det grøn/hvide logo præger facaden og lokalet.
Den 30/4 blev det så markeret under årets første liga match på Granly Speedway arena. På billedet ses afdelingsdirektør Thomas Kristiansen og Bettina Bech fra Sydjysk Sparekasse der flankerer Anitta Kikkenborg fra Ems Elite Aps´s bestyrelse.
Markeringen skete med både konkurrencer i loungen, synlig tilstedeværelse på såvel banen som i loungen, hvor afdelingsdirektøren fra talerstolen begrundede deres indgåelse af samarbejdet. Efter matchen hyldede Sydjysk Sparekasse også ”dagens viking” – Niels Kr. Iversen ved at overrække ham et nyt dæk så han kan være optimal klar ved snoren når den går op til en ny match.
”I år kan Sydjysk Sparekasse i Esbjerg (tidl. Frøs Sparekasse) fejre 25 års jubilæum. Det synes vi var en rigtig god anledning til at indgå et samarbejde med EMS Elite ApS, hvor omdrejningspunktet for klubbens eksistens er sammenhold og socialt netværk hvilket harmonerer rigtig fint med én af vores kerneværdier i Sparekassen – ”et godt sted at være”.
Esbjerg Vikings bestyrelsesformand Behrend Behrendsen hilser samarbejdet meget velkommen. ”Sjovt netop at erfare hvor mange lighedspunkter der er i begge parters værdier – og specielt tilfredse er vi med at Sydjysk Sparekasse har indgået aftalen med baggrund i de mange frivillige og ildsjæle´s store indsats og dedikation til speedwaysporten. Den enestående indsats der udføres af 90-100 personer for at afvikle selve matchene, samt ikke mindst de 8-10 frivillige som min. 3 dage i ugen – året rundt – sørger for at alt fungerer og fremstår i flot stand – må tage denne aftale som anerkendelse for deres arbejde.
Vi glæder os til samarbejdet!