Nyheder

Puk´s engelske Testimonials! 

I søndags blev Niels-Kristian Iversen – i daglig tale PUK- hædret i hans klub King´s Lynn i England. Starten skulle have gået kl. 15.00, men på grund af stor tilskuer tilstrømning – så blev matchen udsat i over en halv time.

Puks store popularitet og det gode felt af kører havde bragt rigtig mange tilskuer til løbet – og en velfortjent hyldest til Niels Kristian Iversen. 4 stærke hold havde PUK fået sat sammen med gode navne som Robert Lambert, Jason Doyle, Sam Masters, Jan Kvech, Chris Harris, Frederik Lindgren men også danske Nicolai Klint, Peter Kildemann og vores egen Jonas Jeppesen mødte op til start. 

Løbet blev flot afviklet med rigtig flot speedway undervejs. Puk viste selv vejen ved at finde 4 holds matchen sammen med Tom Brennan, Anders Rowe og Jason Doyle. Formen viser sig allerede nu at være fin, da han i det stærke felt scorede 8 point ud at 12 mulige. Topscorer på holdet blev Esbjerg Vikings Jason Doyle der kun satte et enkelt point til. 

De 4 højest scorende individuelle kørere i holdmatchen, kvalificerede sig samtidig til den individuelle finale. Her vandt vores Jason Doyle fortjent og viste at han er i super form til den kommende sæson for Esbjerg Vikings. Nr. 2 blev Robert Lambert, foran svenske Fredrik Lindgren og Sam Masters. Puk selv viste stor beskedenhed ved at slutte på 5 pladsen – lige uden for finalen. I holdløbet scorede vores Jonas Jeppesen 2 point. 

Esbjerg Vikings drengene viste allerede storform og viser at vi kan forvente noget stort af dem når vi om en måned starter sæsonen op med udematchen i Grindsted. Første hjemmematch er onsdag den 30/4 kl. 18.30 hvor vores naboer Region Varde Elitesport gæster Granly Speedway Arena. Glæd jer.

Tillykke med en fortjent hyldest Niels Kristian!