Efter en jævnbyrdig start viste de forsvarende mestre fra Region Varde sig som for stor en mundfuld. Det endte med en hjemmesejr på 51-35 i sæsonpremieren.

Der var ikke meget at lune sig på for Esbjerg Vikings, da holdet indledte sæsonen på udebane mod Region Varde. I den første halvdel af matchen var der ellers ikke meget forskel på de to hold, men derefter viste mestrene tænder. Det endte med et nederlag på 51-35, og det ærgrede holdleder Tom Paarup Madsen.

– Vi kommer meget godt fra start, og selvom vi er lidt nede, så kommer vi igen. Til sidst må vi bare indrømme, at de løber fra os, og de er dygtige til at lave starterne. Jeg synes måske, at forskellen i point bliver lige stor nok i forhold til det, som vi viser på banen, men vi må også indrømme, at de bare er gode på hjemmebane.

Region Varde – Esbjerg Vikings 51 – 35

Point for Esbjerg Vikings:

Niels-Kristian Iversen 13
Luke Becker                    5
Bjarne Pedersen           12
Theo Pijper                     3+2
Matias Nielsen               2+1