Jesper Knudsen blev i weekenden verdensmester på 250 cc, og dermed forsatte han en stolt familietradition. Den nykårede verdensmester hyldes inden matchen mod Grindsted.

Når kørerne ruller ud på Granly Speedway Arena inden matchen mod Grindsted den 31. juli, får de selskab af en nykåret verdensmester i skikkelse af Jesper Knudsen. Han har netop vundet VM for U16 i 250 cc, og derfor hyldes han på banen inden løbet.

Titlen er ikke den første i familien, for tidligere har storebror Jonas Knudsen vundet den. Han er en del af truppen hos Esbjerg Vikings.