Du kan følge det store lokalopgør mellem Esbjerg Vikings og Region Varde på livestream fra Granly Speedway Arena.

Det ligner på forhånd en match, hvor der bliver smæk for skillingen, når Slaget om Vestkysten skal afgøres. Kongen af Korskroen, Niels-Kristian Iversen, er godt på vej tilbage mod topformen, og vikingerne har desuden forstærket sig med Kacper Gomolski, som har fået en forrygende start på sæsonen i Polen.

Sammen med den stærke trio Bjarne Pedersen, Kasper Andersen og Matias Nielsen skal de stække Region Varde, når snoren går op til et regulært derby. Du kan følge matchen live på nedenstående link:

Esbjerg Vikings – Region Varde Elitesport – YouTube

Esbjerg Vikings – Region Varde Elitesport køres den 12. maj på Granly Speedway Arena klokken 18.30. Tilskuere er ikke tilladt med de nuværende restriktioner, men matchen livestreames fra klokken 18.25.

Det er gratis, men du er selvfølgelig meget velkommen til at købe en støttebillet og betale et valgfrit beløb på Mobilepay 36067.