Andreas Olsen jagter debuten i SpeedwayLigaen for Esbjerg Vikings.
Endnu et ungt talent fra egne rækker, slutter sig til Esbjerg Vikings trup i 2025, nemlig 17 årige Andreas Olsen.
Tom Paarup Madsen glæder sig til at se udvikling:
‘Andreas Olsen er en af vores unge kørere, som vi arbejder intensivt med på vores 1. divisionshold. Han har endnu ikke debuteret på ligaholdet, men vi er sikre på, at det kun er et spørgsmål om tid, før han får muligheden. Andreas udvikler sig konstant, og vi har stor tillid til, at han vil være klar til at tage skridtet op. Vi tror, at hans debut på ligaholdet kunne komme allerede i 2025.’
Andreas der i 2024 kørte hele sæsonen for Esbjergs 1.divisionshold fik rigtig god fart i slutningen af sæsonen og var med til at sikre en andenplads i finalen.
Andreas Olsen er helt klar på udfordringen:
‘Jeg har i hele min speedway tid været medlem af EMS fra 50cc til 500 cc. Siden jeg var helt lille, har det været en af mine store ønsker at komme til at køre for Esbjerg Vikings. Derfor er jeg glad for at komme i betragtning til holdet.
Jeg håber at jeg i den kommende sæson kan få noget mere stabilitet i mine løb, og selvfølgelig udvikle mig endnu mere, så jeg måske kan prøve kræfter med den bedste liga i Danmark.
Desuden elsker jeg at køre på Granly Speedway Arena, det er en af de bedste baner jeg har kørt på, hvis ikke den bedste. Der er også en masse frivillige tilknyttet EMS hvilket gør det ekstra fedt at komme på Granly speedway Arena og holde gashåndtaget i bund.
Jeg ser frem til sæsonen 2025.’
Vi glæder os til at se mere til Andreas i 2025.
#vivindersammen