Esbjerg Motorsport hentede en storsejr, og dermed er kursen stadig sat mod en finale hjemme på Granly Speedway Arena.

Efter sidste heat i lørdagens match i Vojens var cifrene klare og tydelige. Esbjerg Motorsport sluttede på 47 point foran Munkebo 26, Vojens 19 og Fjelsted med 16. Resultatet vidnede om en stærk indsats fra vestjyder, og holdleder Tom Paarup Madsen var selvfølgelig godt tilfreds.

– Det var en dag, hvor alt flaskede sig, og vi sad på tingene fra start til slut. Det var en overbevisende indsats af gutterne, og selvom der også er forskel på de forskellige hold i dag, så er det en rigtig god bekræftelse i, at det arbejde vi laver med de unge kørere bærer frugt. De træder virkelig i karakter, og det er fedt at se, når de får valuta for det hårde arbejde, sagde Tom Paarup Madsen efter matchen. Der resterer endnu to matcher i grundserien, inden finalen køres hos det højest placerede mandskab.

Point for Esbjerg Vikings:

Bjarne Pedersen         12
Emil Breum                 13
Esben Hjerrild            14
Andreas Kaag Jensen  8